lørdag den 21. april 2018

Sydvest- Vest- og Sønderjylland April 2018


Sydvest- Vest- og Sønderjylland April 2018

Hvid Stork, Ribe By

Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE) har i perioden mandag den 16. april – fredag den 20. april været på fugletur til Sydvest- Vest- og Sønderjylland.

Vi havde base på Danhostel Ribe, hvor jeg boede på et enkeltværelse med bad og udsigt til gården og Leif boede på et fællesværelse.

Jeg spiste morgenmad på vandrerhjemmet alle dage, ganske udmærket, med brød og pålæg + kaffe samt juice, men rundstykkerne som de har haft ved tidligere besøg var desværre sparet væk på hverdagene, dog fik jeg dem om fredagen :-)

Vi købte sandwich's, slik og vand i de forskellige supermarkeder rundt omkring, hovedsagligt i Ribe By.

Aftensmad spiste vi på forskellige restauranter; Brøns Kro (kan anbefales, når de ellers har åbent!), Pakhuset i Skjern (Ok!), Skærbæk Fritidscenter (udmærket!).

Turens pris blev for mit eget vedkommende omkring eller noget over 4000 kr. ('all inclusive' = Danhostel Ribe, benzin- og broafgift, aftensmad på diverse restauranter, indkøb af sandwich's + vand og slik mm.).

Vejret var i hele perioden fint, nogle dage med megen sol, svag-jævn vind og temperaturer op mod 20, ja hele 24 grader en enkelt dag.

Vi kørte ud fra Ribe Vandrerhjem og til de forskellige lokaliteter i de forskellige amter.

Hestholmtårnet, Skjern enge

Aktivitetsniveauet var pænt højt med obs. i felten fra cirka 9 morgen til og med aften de fleste dage...

Vi besøgte en masse lokaliteter, både i Sydvestjylland, Vestjylland og Sønderjylland, for at se og fotografere så mange forskellige fuglearter (og anden natur) som muligt, og vi fik da også en masse specialiteter og nye årsarter.


Sydlig Blåhals, Ballum Sluse

Af dem kan bl.a. nævnes Sorthalset Lappedykker (på Fyn!), Rørdrum (hørt paukende flere steder), Hvid Stork (Ribe By), Skestork (ved Skaven Strand og Høje Sande samt Skjern enge), Pibesvane (Gl. Hviding Engsø), Kortnæbbet Gås (flere steder), Snegås (Skaven Strand/Høje Sande), Atlingand (på Fyn!), Havørn, Rørhøge, Vandrefalk, Traner (Kongens Mose), Hvidbrystet Præstekrave (Havsand, Rømø), Sorthovedet Måge (Sneum Digesø), Kirkeugle (Føvling), Stor Hornugle (Brogård Plantage), Grønspætte (Lindet Skov), Topmejse (Gludsted Plantage), Fyrremejse (Lindet Skov), Sydlig Blåhals (flere steder), Sortstrubet Bynkefugl (Skaven Strand), Ringdrossel (Enderupskov og Gl. Hviding Engsø), Misteldrossel, Savisanger (Magisterkogen), Bomlærke (flere steder), Hortulan (Juvre, Rømø).

Desværre 'dippede' vi Perleugle i Gludsted Plantage samt Turteldue ved Hostrup, Tønder.

Ved turens afslutning havde vi kørt i alt 1480 km., tak til LFR for en rigtig god tur, med mange interessante fugle (og anden natur) samt gode indtryk og fine oplevelser.

(Frank Desting - april 2018)


Fugleliste

16.4: Føvling (Vejen), - kl. 11:50 – 12:33; Kirkeugle 1 rst. (sad fint i et fyrretræ i haven), Munk 2 han rst., Gærdesanger 1 sy., Jernspurv 1 sy. (LFR, FDE).
Brogård Plantage, - kl. 13:05 – 13:35; Stor Hornugle 1 yf (på rede), Stor Flagspætte 1 rst., Ravn 2 rst., Sumpmejse 1 rst., Sortmejse 1 sy., Sangdrossel 1 sy., Lille Korsnæb 2 rst. (1 par). (LFR, PBH, FDE).
Stensbæk Plantage, - kl. 13:40 – 14:02; Spurvehøg 1 fou., Sanglærke 1 sy., Stor Flagspætte 2 rst. (1 tromm.), Skovskade 1 rst., Sortmejse 2 sy., Sangdrossel 2 rst. (1 sy.), Jernspurv 1 rst., Engpiber 1 of., Hvid Vipstjert 1 rst., Grønsisken 1 rst., Gulspurv 2 sy. (LFR, FDE).
Enderupskov, - kl. 14:05 – 14:22; Sangdrossel 8 rst., Vindrossel 1 rst., Misteldrossel 1 rst., Ringdrossel 1 ad. han rst. (på mark med de andre drosler), Bomlærke 1 sy. (LFR, FDE).
Egebæk; Bomlærke 10 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Gl. Hviding Engsø, - kl. 14:55 – 16:50; Toppet Lappedykker 6 rst., Fiskehejre 6 rst., Sølvhejre 4 rst., Silkehejre 1 rst. (med prydfjer), Pibesvane 1 ad. rst. (med Knopsvaner), Bramgås 300 of., Gravand 18 rst., Krikand 4 rst., Pibeand 95 rst., Skeand 6 rst., Musvåge 1 rst., Strandskade 8 rst., Vibe 8 terr., Storspove 5 rst., Hjejle 22 rst., Rødben 4 rst., Brushane 7 rst., Klyde 2 rst., Sortkrage 1 rst., Sortkrage x Gråkrage (hybrid) 1 rst., Sydlig Blåhals 2 sy., Ringdrossel 1 rst., Engpiber 60 rst. (2 sy.), Gul Vipstjert 5 rst., Tornirisk 3 rst., Rørspurv 6 rst. (LFR, FDE).
Ribe By; Rørhøg 1 ad. han fou., Bomlærke 1 sy. (LFR, FDE).
Brøns forland, - kl. 19:14 – 19:58; Sølvhejre 2 rst., Bramgås 500 of., Vandrefalk 1 ad. rst., Storspove 50 rst. (kald.), Alm. Ryle 1 rst., Engpiber 2 sy. (LFR, FDE).
Gl. Hviding Engsø; Kortnæbbet Gås 12 trk. N (kl. 20:06). (LFR, FDE).
Herlevvænge, Herlev; Strandskade 2 of. (kald.).

17.4: Damsø Enge, - kl. 10:16 – 10:54; Havørn 1 imm. of., Landsvale 1 rst. (LFR, FDE).
Skænken Sø, - kl. 11:00 – 11:26; Rørdrum 1 sy. (hørt paukende), Bramgås 450 of., Rørhøg 3 fou. (1 ad. han, 1 ad. hun, 1 2k), Vandrikse 1 hørt. (LFR, FDE)
Lønborggård/Stavsholm, - kl. 11:40 – 12:40; Toppet Lappedykker 8 rst., Sølvhejre 3 rst., Sangsvane 1 ad. rst., Gravand 4 rst., Spidsand 3 rst., Krikand 40 rst., Pibeand 60 rst., Hvinand 4 rst., Rørhøg 1 ad. han rst., Vibe 6 rst., Sortkrage 1 rst. (LFR, FDE).
Skaven Strand, - kl. 12:50 – 14:18; Skestork 105 rst. (omkring Høje Sande), Kortnæbbet Gås 18 trk. N, Snegås 1 rst. (flot hvid med sorte svingfjer, ved Høje Sande), Rørhøg 1 hunf. rst., Strandskade 3 rst., Landsvale 1 rst., Bysvale 1 rst., Sortstrubet Bynkefugl 1 han sy., Gærdesanger 1 sy., Stær 4 rst. (sy.). (LFR, FDE).
Vesterenge, - kl. 14:30 – 14:54; Sølvhejre 3 rst., Skestork 2 rst., Gul Vipstjert 1 of. (LFR, FDE).
Falbækvej marker, - kl. 14:56 – 15:20; Kortnæbbet Gås 65 rst., Nordsøsildemåge 2 ad. rst., Bomlærke 3 rst. (2 sy.). (LFR, FDE).
Fuglsand, - kl. 15:20 – 15:58; Skestork 5 of., Kortnæbbet Gås 50 rst., Bramgås 85 of., Sydlig Blåhals 1 sy., Bomlærke 1 rst. (LFR, FDE).
Vesterenge, - kl. 16:00 – 17:00; Sølvhejre 2 rst., Skestork 6 of., Bramgås 280 of., Rørhøg 1 2k fou., Hjejle 8 of. (kald.), Klyde 2 of., Landsvale 11 rst./trk., Digesvale 1 rst./trk. (LFR, FDE).
Gludsted Plantage, - kl. 19:32 – 21:46; Ravn 2 rst., Topmejse 1 rst. (kald.), Sortmejse 2 hørt (1 sy.), Sangdrossel 5 sy., Jernspurv 2 sy., Skovpiber 2 rst. (1 sy.), Gulspurv 2 hørt (1 sy.). (LFR, FDE).

18.4: Abild; Sortkrage 3 rst. (LFR, FDE).
Hostrup, Tønder, - kl. 10:00 – 11:02; Tyrkerdue 2 rst. (1 sy.), Korttået Træløber 1 sy., Misteldrossel 1 sy., Munk 1 sy., Jernspurv 1 sy., Kernebider 1 hørt, Stillits 2 sy. (LFR, CGJ, OHJ, FDE).
Tingdal Plantage (Hjerpsted), - kl. 11:37 – 13:32; Spurvehøg 1 fou., Fasan 1 sy., Sanglærke 1 sy., Skovskade 1 hørt, Sumpmejse 2 rst. (1 sy.), Sortmejse 2 sy., Spætmejse 1 hørt, Sangdrossel 1 sy., Munk 1 sy., Løvsanger 1 sy., Rødtoppet Fuglekonge 1 han sy., Jernspurv 1 sy., Skovpiber 1 sy., Lille Gråsisken 2 rst., Tornirisk 7 rst., Dompap 2 rst. (1 par). (LFR, FDE).
Rømødæmningen, - kl. 13:54 – 14:02; Storspove 7 rst. (LFR, FDE).
Havsand, Rømø, - kl. 14:12 – 14:50; Hvidbrystet Præstekrave 1 fou. (LFR, FDE).
Havneby, Rømø, - kl. 14:55 – 15:20; Mørkbuget Knortegås 85 rst., Strandskade 100 rst., Storspove 22 rst., Landsvale 1 rst., Gærdesanger 1 sy., Engpiber 3 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Juvre, Rømø, - kl. 15:32 – 17:45; Strandskade 4 rst., Hjejle 3000 rst., Stor Kobbersneppe 3 terr., Sanglærke 10 sy., Landsvale 1 rst., Sortkrage 6 rst., Sydlig Blåhals 1 han sy., Sjagger 12 rst., Gærdesanger 2 sy., Hvid Vipstjert 5 rst., Tornirisk 10 rst., Hortulan 1 of. (fløj kald. over diget mod nordvest kl. 16:06). (LFR, FDE).
Rømø Nordveststrand, - kl. 16:58 – 17:10; Svaleklire 1 rst., Rødben 6 rst., Sortkrage 8 rst. (LFR, FDE).
Rømødæmningen, - kl. 17:50 – 17:58; Vandrefalk 1 rst. (på pæl). (LFR, FDE).
Ribe Østerå, - kl. 19:26 – 20:30; Rørdrum 1 sy. (hørt paukende), Krikand 6 rst., Rørhøg 2 ad. rst. (1 par), Vandrikse 2 sy., Dobbeltbekkasin 4 rst., Landsvale 2 rst., Digesvale 2 rst., Rødstjert 1 ad. han rst., Sydlig Blåhals 1 han sy., Sivsanger 1 sy., Gærdesanger 1 sy., Rørspurv 4 sy. (LFR, FDE).

19.4: Ribe By; Hvid Stork 1 rst. (fløj op fra engen ud for vandrehjemmet ind mod byen), Gærdesanger 1 sy. (LFR, FDE).
Lindet Skov, - kl. 09:33 – 10:07; Grønspætte 1 sy. (hørt gentagne gange), Sumpmejse 1 rst., Sydlig Fyrremejse 2 sy. (kald.), Spætmejse 3 sy., Sangdrossel 1 sy., Misteldrossel 1 sy., Kernebider 3 rst. (LFR, FDE).
Draved Skov, - kl. 10:36 – 11:30; Stor Flagspætte 1 hørt, Landsvale 1 hørt, Sumpmejse 1 rst., Mørkbuget Spætmejse 3 rst., Munk 1 sy., Løvsanger 1 sy., Gulspurv 1 sy. (LFR, FDE).
Kongens Mose, - kl. 11:37 – 12:08; Musvåge 4 rst., Trane 2 rst. (kald.), Vibe 3 rst., Sanglærke 1 sy., Misteldrossel 1 of., Løvsanger 1 sy., Skovpiber 1 sy., Gulspurv 2 rst. (1 sy.), Rørspurv 3 sy. (LFR, FDE).
Hostrup, Tønder, - kl. 12:28 – 13:33; Tårnfalk 1 rst., Korttået Træløber 1 sy., Munk 1 sy., Gærdesanger 1 sy., Løvsanger 1 sy. (LFR, FDE).
Tønder flyveplads; Husrødstjert 1 rst. (LFR, FDE).
Ny Frederikskog, - kl. 14:00 – 14:15; Moskusand 3 rst., Sortkrage 2 rst., Gul Vipstjert 3 rst. (LFR, FDE).
Saltvandssøen, - kl. 14:16 – 15:10; Bramgås 550 rst., Mørkbuget Knortegås 250 rst., Gravand 80 rst., Strandskade 6 rst., Strandhjejle 1 rst., Klyde 18 rst., Sydlig Blåhals 1 rst., Sivsanger 2 sy. (LFR, FDE).
Rickelsbüller Kog (Tyskland), - kl. 14:16 – 15:10; Bramgås 22 rst., Havørn 1 ad. of., Sortkrage 1 rst., Sivsanger 1 sy., Tornirisk 1 sy. (LFR, FDE).
Det Fremskudte Dige Syd, - kl. 15:22 – 16:05; Bramgås 5000 rst., Hjejle 1500 rst., Lille Kobbersneppe 1 ad. rst., Rødben 200 rst., Hvidklire 12 rst., Sortklire 1 (odr.) rst., Alm. Ryle 500 rst., Islandsk Ryle 1 rst., Klyde 10 rst. (LFR, FDE).
Ballum Sluse, - kl. 16:42 – 17:50; Bramgås 5000 rst., Klyde 4 rst., Landsvale 1 rst., Sydlig Blåhals 2 rst. (1 par, hannen sy.). (LFR, FDE).
Magisterkogen, - kl. 19:39 – 21:45; Rørdrum 2 sy. (hørt paukende), Rørhøg 3 fou., Vandrikse 2 sy., Dobbeltbekkasin 4 rst., Isfugl 1 rst., Landsvale 100 fou., Sortkrage 2 rst., Sydlig Blåhals 8 rst. (heraf 6 han sy.), Savisanger 1 sy. (sang sporadisk et stykke ude). (LFR, FDE).

20.4: Ribe By, - kl. 09:30 – 09:42; Hvid Stork 1 rst. (på rede ved det gamle rådhus). (LFR, FDE).
Sneum Digesø, - kl. 10:05 – 11:50; Bramgås 550 rst., Gravand 6 rst., Pibeand 10 rst., Vibe 4 rst., Strandskade 5 rst., Klyde 4 rst., Sorthovedet Måge 2 ad. yf (1 par, hunnen ringmærket, parring), Sivsanger 2 sy., Engpiber 2 rst. (1 sy.). (LFR, FDE).
Lunderskov; Rød Glente 1 rst. (kl. 12:32). (LFR, FDE).
Ørritslev; Rørhøg 1 ad. han fou. (LFR, FDE).
Firtalsstrand & Mellemstykket, - kl. 13:48 – 15:12; Lille Lappedykker 1 sy., Toppet Lappedykker 2 rst., Gråstrubet Lappedykker 6 rst., Sorthalset Lappedykker 11 rst., Bramgås 800 rst., Atlingand 1 han rst., Pibeand 4 rst., Knarand 4 rst., Skeand 4 rst., Vandrefalk 1 fou., Splitterne 2 rst., Gærdesanger 1 sy. (LFR, FDE).
Ølundgårds og Lammesø Inddæmning, - kl. 13:48 – 15:12; Sorthalset Lappedykker 4 rst. (LFR, FDE).



Flora

17.4: Skænken Sø; Liden Singrøn hh bl.

19.4: Draved Skov; Alm. Milturt hh bl.

Insekter

18.4: Tingdal Plantage, Hjerpsted; Stor Humleflue 1 imago fou.

19.4: Magisterkogen; Sort Oliebille 1 imago rst.

Sommerfugle

16.4: Føvling (Vejen); Citronsommerfugl 1 imago han rst.

18.4: Tingdal Plantage, Hjerpsted; Citronsommerfugl 1 imago hun rst.

19.4: Draved Skov; Citronsommerfugl 4 imago rst.
Hostrup, Tønder; Grønåret Kålsommerfugl 1 imago rst.

Desuden havde vi Dagpåfugleøje og Nældens Takvinge flere steder.


Padder og Krybdyr

16.4: Gl. Hviding Engsø; Skrubtudse 4 sy. (hørt kvækkende).

17.4: Skænken Sø; Skrubtudse 2 ad. sy. (kvækkende).

18.4: Tingdal Plantage, Hjerpsted; Snog 1 ad. rst.

20.4: Firtalsstrand & Mellemstykket; Grøn Frø 3 ad. sy. (kvækkende).

Pattedyr

16.4: Brøns Forland; Hare 2 rst.
Brøns Enge; Rådyr 6 rst.

17.4: Fuglsand; Hare 3 rst.
Gludsted Plantage; Rådyr 1 rst.

19.4: Tønder flyveplads; Rådyr 6 rst.
Ny Frederikskog; Hare 2 rst., Mårhund 1 død.
Abild; Rådyr 3 rst.
Magisterkogen; Flagermus sp. 1 fou. (Brunflagermus/Sydflagermus)


søndag den 11. marts 2018

Min svampeinteresse


Min svampeinteresse

Foranderlig Skælhat, Store Hareskov

Min svampeinteresse startede – sammen med min generelle naturfascination af specielt fugle – da jeg var ganske ung i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne, inspireret af hr. S. H. Stensig fra 'Kagsmosegruppen' (en gruppe af ornitologer og naturinteresserede, der i 70'erne resulterede i en bog om Kagsmosens fugle mm.).

De første år noterede jeg blot, ved siden af fuglene, de svampe der voksede i lokalområdet, fx. Kagsmosen, Vestvolden, Damhussøen, Kongelunden, Jægersborg Dyrehave mv.
Jeg husker fra dengang i Kagsmosen, at der voksede en årlig heksering af Kæmpe-Tragtridderhat (Aspropaxillus giganteus), og at S. H. Stensig viste mig eksemplarer af Kløvblad (Schizopyllum commune) på Vestvolden, som han dengang mente var sjælden.

Jeg husker også blandt andet en fascinerende oplevelse, da jeg og en barndomsven, en dag i Kongelunden på Sydvestamager, efter megen regn, oplevede et helt fantastisk svampeflor, med nye arter for os overalt!
Dét var imponerende og gjorde et stort indtryk på mig...

Vi brugte dengang Illustreret Svampeflora af Lange samt Mykologisk Ekskursionsflora af Ferdinansen og Winge til at identificere svampene med.

Senere kom der flere bøger til, og den hidtil 'bedste' bestemmelsesbog er vel Danmarks Svampe ved Jan Vesterholt, som jeg primært bruger i dag.
Der skulle være yderligere to værker på vej ifm. atlasprojektet, og dem glæder jeg mig meget til.

Jeg bestemmer udelukkende svampene makroskopisk og min artsliste er i dag på knap 600 forskellige arter, alle godkendte fund på Svampeatlas.dk.

I forbindelse med Svampeatlas startede i starten af 0'erne optrappede jeg min søgen efter svampe, gerne i Store Hareskov, da det var nærliggende, og i øvrigt alle de steder jeg samtidig kiggede på fugle.

Min første egentlige tur med foreningen (FtSF) var til Fortunens Indelukke den 12/11-2013,
hvor vi blandt andet fandt den dengang meget sjældne Krusblad (Plicatura crispa), som jo de senere år har spredt sig til hele landet.
Har siden været med på en hel del andre ture med foreningen, primært dog den faste, månedlige tur i Hareskoven med Ole Terney og Tobias Bøllingtoft, som de primære ledere, men også en del andre ture rundt omkring.

Nogle år primo-medio 0'erne kørte jeg rundt på forskellige lokaliteter, decideret efter svampe, sammen med Henrik Mathiassen, hvilket fx. bragte os til Lolland efter sjældne arter, som fx. Safrangul Pragtporesvamp (Aurantiporus croceus) ved Løgnor mm.

                                                Safrangul Pragtporesvamp, Løgnor

Henrik Mathiassen er en dygtig mykolog, med speciel interesse og kundskab i poresvampe.
Henrik har de senere år sat mig yderligere ind i svampenes forunderlige verden, og vist mig en masse spektakulære fund rundt omkring i den danske natur, og tak for det!

Jeg har også selv fundet en del fine fund, herunder kan fx. nævnes Vellugtende Læderporesvamp (Trametes suaveolens) i Smørmosen (april 2006), Stor Silkehat (Leucoagaricus americanus) i Kagsmosen (juli 2016) og Jadebæger (Caloscypha fulgens) i Smørmosen (marts 2017).

                                                       Stor Silkehat, Kagsmosen

Svampene vil fortsat blive fulgt og flittigt rapporteret på atlas, hvor jeg til dato har over 5500 registreringer, fordelt på 597 forskellige arter!

                                                            Jadebæger, Smørmosen


Frank Desting
Herlev
Marts 2018

fredag den 12. januar 2018

Fuglelivet ved Bagsværd Sø


                                                Bagsværd Sø

Bagsværd Sø, der tidligere har været en mølledam, er den næststørste sø i Mølleåsystemet. Søen grænser op til både Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. Mølleåen løber ikke igennem Bagsværd Sø, som i stedet har afløb til åen. I søen ligger øen Gåseholmen. Naturen i og omkring Bagsværd Sø er varieret og interessant. Her findes et væld af forskellige fugle, fisk, padder og planter samt svampe. Søen adskiller sig fra de andre søer i kommunen ved, at den siden 1930'erne er blevet brugt til kaproning i internationalt regi.
Kilde: Wikipedia.

Ved Bagsværd Sø (incl. Aldershvile Slotspark, Sophienholm, Radiomarken) er der iflg. DOFbasen truffet omkring 140 forskellige fuglearter.

Af ynglefugle er der de senere år registreret blandt andet:
Toppet Lappedykker, Fiskehejre (koloni ved ellesumpen/Radiomarken), Knopsvane, Grågås, Hvinand, Duehøg (ved Frederiksdal Skov), Musvåge, Tårnfalk (ved Radiomarken), Natugle, Gøg, Stor Flagspætte, Landsvale, Hvid Vipstjert, Jernspurv, Sjagger (koloni ved Aldershvile Slotspark), Sangdrossel, diverse sangere, Sumpmejse, Spætmejse, Træløber, Korttået Træløber, Ravn, Stær, Bogfinke og Stillits.

I vinterhalvåret ses ofte blandt andet Hvinand, Stor Skallesluger, Duehøg, Ravn, Isfugl (gerne fast plads bag Aldershvile Planteskole, men ses flere steder rundt om søen) - samt undertiden flokke af Gråsisken, Silkehale og Kernebider.

Forår og efterår ses en hel del trækkende fugle over søen; andefugle som Sangsvaner, Grågæs og Bramgæs, forskellige rovfugle, herunder Hvepsevåge, Rød Glente, mange Musvåger, Fjeldvåge, Havørn, Fiskeørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Lærkefalk og Dværgfalk – og i østenvind passerer flokke af Traner søen.

Om sommeren ses Fjordterne og af og til Splitterne, ligesom Rovterne er truffet hyppigere ved søen de senere år!

Tilfældige gæster som Sortspætte og Lille Flagspætte er også truffet ved Bagsværd Sø op til flere gange.

En raritet som Drosselrørsanger har også gæstet søen, med op til 2 syngende fugle i foråret/sommeren hhv. år 2000 og 2011.

I alt 8 arter af pattedyr er registreret i området iflg. data fra DOFbasen og Naturbasen,
nemlig Brunflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Egern (ses hyppigt), Ræv, Pindsvin, Mosegris og Rådyr (sidstnævnte truffet ved Radiomarken i januar 2018 (pers. Medd.)).

Af krybdyr og padder er der truffet Snog og der skulle angiveligt være Stor Vandsalamander i Aldershvile Slotspark.

Specielt og alene i Aldershvile Slotspark er der iflg. Svampeatlas.dk fundet mange (i alt 311 arter til og med januar 2018) forskellige svampearter, herunder flere meget sjældne og rødlistede arter, på grund af de meget gamle ege og bøge i parken.

Se seneste observationer fra Bagsværd Sø her!

Frank Desting
Herlev
Januar 2018


Fuglelivet i Herlev lokalområde's moser





Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune.
Med link til seneste fugleobservationer i DOFbasen.

Frank Desting
Herlev – år 2017


Smør- og Fedtmosen

Beskrivelse:
Smør- og Fedtmosen er et større fredet område med småsøer, omgivet af mark- og engarealer (Kildegårdens jorder) syd og øst for mosen, gennemløbes af Tibberup Å - og er beliggende i Herlev og Gladsaxe Kommune.
Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig), dels af egtl. anlægsarbejde siden 1960.
De senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder. Yderligere er der opsat et fugletårn i Smørmosen. På markerne - omkring Kildegården (Naturcenter) - drives økologisk landbrug med afgræsning af kreaturhold.



Fuglelivet:
Området har et varieret dyre- og planteliv; der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt; bl.a. 2-3 lappedykkerarter, en hel del andefugle og vandhøns - og, ikke mindst masser af sangfugle. Af mere fåtallige ynglefugle ses bl.a. Spurvehøg, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Vibe, Skovskade, Gøg, Natugle, Sanglærke, Stor Flagspætte, Sumpmejse, Halemejse, Pungmejse, Træløber, Grå og Broget Fluesnapper, Stillits, Dompap og Kernebider. Herudover har ynglet landets måske næststørste Sjagger-koloni nær mosen. Denne koloni er dog de aller seneste år reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par Sjaggere i mosen.

Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle over (eller raster i) mosen; det drejer sig bl.a. om hel del rovfugle som f.eks Musvåger, Hvepsevåger, Spurvehøge, - men også mere fåtallige arter ses årligt; Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Lærke- og Dværgfalk, og - med lidt held - ses Vandrefalk. Selv Kongeørn, Lille Skrigeørn og Havørn er set over mosen få gange. Traner ses også årligt over mosen, primært om foråret - ifm. megen østenvind - kan pæne flokke passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange forskellige arter; på - og over Kildegårdens jorder ses et betydeligt antal pibere, Gule Vipstjerter, lærker, svaler, drosler, Stenpikkere og Bynkefugle - samt flere tusinde finker etc. Selve fugletrækket ses bedst fra det højtliggende Klausdal eller omkring Kildegården. Hvis trækket svigter er der altid en hel del rastende småfugle i selve mosen.

Om vinteren er Duehøgen en årlig gæst med 1-2 ind., udover 3-6 faste Musvåger, af og til Fjeldvåge og Blå Kærhøg.

Enkelte år ses endvidere overvintrende Rørdrum.

Visse år ses invasion af Sjagger, Vindrossel og Silkehale - samt mange småfugle, - bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens nordvestlige hjørne, en overvintringsplads for Skovhornugler, som pr. 2010 er begyndt, at yngle i området.


Omkring 400 arter af højere planter er truffet i området, heriblandt flere sjældne arter, f.eks Gul Bartsie (som tidligere var anset for forsvundet fra landet - og i øvrigt af Dansk Botanisk Forening blev kåret som "årets fund" på Sjælland 1999!


Observationssteder:
Fugletårn opført i Smørmosen. Desværre nu (foråret 2009) brændt ned til grunden.

Nyt fugletårn opført i Smørmosen foråret 2012.


Husk!
Hunden skal føres i snor. Der er mulighed for at hunden kan slippes løs i en del af Træbanken.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:




Sømosen

Beskrivelse:
Sømosen er en lille bynær fredet mose, beliggende i Ballerup og delvis Herlev Kommune. Mosen var tidligere kraftigt tilgroet, men op gennem 80´erne blev der via Ballerup Kommune foretaget omfattende naturgenopretning, hvor der blev genskabt store åbne vandflader samt øer og holme, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve og hunde. Sømosen afvander gennem Sømose Å til Harrestrup Å, der udmunder i Kalveboderne. Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende udkigspost.


Fuglelivet:
Sømosen er efter genopretningen i 80erne blevet en rigtig lille oase med et rigt fugleliv. Udover den store Hættemåge-koloni yngler hele 3 lappedykker-arter (Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker og Gråstrubet Lappedykker, tidligere også Sorthalset Lappedykker) samt mange andefugle (Knopsvane, mange Grågæs, Gråand, Krikand (?), Skeand (?), Taffeland og Troldand). Desuden yngler her adskillige vandhøns (Vandrikse, Grønbenet Rørhøne og Blishøne). Af vadefugle ses ynglende Vibe og Lille Præstekrave. Fjordterne ses fouragerende hele sommeren og yngler også. Spurvefuglene er bl.a. repræsenteret ved ynglende Gøg, Nattergal, mange sangere (Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger og Gransanger), Gærdesmutte, Jernspurv, Grønirisk og Rørspurv. Det største "trækplaster" for fuglekiggere er nok ynglende Pungmejse, arten har dog desværre ikke ynglet i mosen de senere år, men ses af og til om forået.

Forår og efterår er Sømosen en glimrende rast- og træklokalitet; andefugle såsom Grågæs og diverse ænder (bl.a. Atlingand, Krikand, Spidsand, Pibeand, Knarand og Skeand) kan iagttages, af rovfugle ses et pænt antal Musvåger, færre Hvepsevåger - samt fåtallige trækgæster som Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Fiskeørn (ofte fouragerende) - og med lidt held Dværg- og Vandrefalk. Der er endda noteret både Sort Glente og Steppehøg trækkende over mosen. Spurvehøg og Tårnfalk kan iagttages hele året. Rørdrum er iagttaget enkelte gange. Ved østenvind kan endvidere iagttages trækkende Traner. Også mange vadefugle ses rastende i mosen i træktiden (Strandskade, Vibe, Lille Præstekrave, Hvidklire, Svaleklire, Tinksmed, Mudderklire, Dobbeltbekkasin og - af og til Skovsneppe). Desuden ses Svartbag og Sildemåge og endda Rovterne af og til. Af spurvefugle raster og trækker en hel del lærker, pibere, Gule Vipstjerter, svaler, drosler og finker i og over mosen. Skægmejse træffes af og til, Rødstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Grå og Broget Fluesnapper, Rødrygget Tornskade samt Lille og Stor Gråsisken ligeså og en raritet som Drosselrørsanger har gæstet mosen et enkelt år.

I vinterhalvåret kan bl.a. iagttages Fiskehejre, en hel del andefugle; Knopsvane, Grågås, Trold- og Taffeland, undertiden Krikand, Skeand og Stor Skallesluger - samt ved kuldefremstød fra nord trækkende Sangsvaner, Sæd- og Canadagæs, vandhøns (i frostperioder bl.a. Vandrikse fouragerende frit synlig på kloshold ved Sømose Å samt undertiden Enkeltbekkasin samme sted), Spurvehøg, Musvåge og Tårnfalk, af og til Fjeldvåge og Blå Kærhøg, undertiden Isfugl, Stor Flagspætte, Skovskade, Musvit og Blåmejse, undertiden Skægmejse, Sortmejse, Halemejse, Træløber, af og til Korttået Træløber, Fuglekonge, Gærdesmutte og Rødhals, visse år invasion af Sjagger, Vindrossel og Silkehale - samt mange farvestrålende finker (Kernebider, Grønirisk, Stillits, Grønsisken, Stor Gråsisken, Dompap, Bogfinke og Kvækerfinke).


Observationssteder:
Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende udkigspost.
Husk!
Hunden skal føres i snor.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:



Kagsmosen

Områdebeskrivelse:
Kagsmosen er en lille fredet mose, beliggende i Københavns Amt (delvis Rødovre og Herlev Kommune) bestående af tørvegrave, rørsump, kanaler, åbent vand og parkarealer - i øvrigt helt omgivet af by.
Der er alt i alt registreret omkring 200 forskellige fuglearter og omkring 435 forskellige højere plantearter i mosen.



Fuglelivet:
Af ynglefugle ses bl.a. Lille Lappedykker og undertiden Gråstrubet Lappedykker, en hel del andefugle, - f.eks Knopsvane og Grågås, visse år Troldand, Musvåge, Rørhøg, vandhøns og mange forskellige spurvefugle; Gøg, Stor Flagspætte, Skovskade, Sumpmejse (?), Halemejse, Sjagger, Nattergal, Rødstjert (2010), - af egentlige sangere Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Gærdesanger, Løvsanger og Gransanger. Gærdesmutte, Jernspurv, Stær og Rørspurv yngler også fast i mosen. Tidligere år har den relativt sjældne Pungmejse ynglet i mosen. På Vestvolden op til mosen eller i selve mosen yngler ofte Spurvehøg.

Korttået Træløber er konstateret ynglende fra år 2012.

Forår og efterår er Kagsmosen en udmærket lokalitet for rastende og trækkende fugle; andefugle såsom Grågås, Krikand, Skeand, Trold- og Taffeland, af rovfugle en del Musvåger og færre Hvepsevåger, Spurvehøg, af og til Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg og Dværgfalk, også Traner passerer årligt mosen, af vadefugle ses bl.a. Vibe, Mudderklire, Dobbeltbekkasin, Skovsneppe, af spurvefugle bl.a. Sanglærke, svaler, pibere og drosler - samt undertiden Skægmejse, Stenpikker og Bynkefugl, Grå og Broget Fluesnapper, diverse sangere, Fuglekonge og en hel del finker.

I vinterhalvåret er der ofte en hel del andefugle; bl.a. Knopsvane, Krikand, Troldand - samt undertiden Stor Skallesluger, Fiskehejre, vandhøns, af rovfugle ses Spurvehøg og Musvåge, visse år Duehøg, herudover en hel del spurvefugle, eksempelvis Stor Flagspætte, Skovskade, Halemejse, Træløber, Gærdesmutte og Rødhals, undertiden Isfugl og Vandstær - samt en hel del drosler - og visse år pæne flokke af Silkehale. De senere år har også kunne træffes Korttået Træløber i mosen. Desuden træffes diverse finker såsom Bogfinke, af og til Kvækerfinke, Dompap, Grønirisk, Grønsisken, Stor Gråsisken, Kernebider og Stillits.

Ligeledes kan man om vinteren med fordel besøge den til fods nærliggende lokalitet Harrestrup Å, Islev, hvor især stykket mellem Brunevang og motorvejen kan opvise både Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert!

Husk!
Hunden skal føres i snor.


Se seneste fugleobservationer fra mosen:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&omraade=lokalitet&hiddenlok=101240&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato









onsdag den 10. januar 2018

Min Netfugl-profil!

Generelle brugeroplysninger
Adresse:Frank Desting
Herlevvænge 7, st. th.
2730 Herlev
Danmark
Hjemmetelefon nr.:44948012
Mobiltelefon nr.:30696278
E-mail adresse:***hemmelig***
Hjemmeside:http://www.facebook.com/frank.desting
Fødselsår:1963
Initialer:FDE
Familie:Ja!
Beskæftigelse:Frivillig i DOF København og DN Herlev
Kikkert:Swarovski, Leica, Zeiss
Teleskop:Swarovski ATM 65 HD med 25-50x zoom
Kamera:Canon EOS 70D, Nikon Coolpix P900
Mobiltelefon:Apple iPhone 4S
Drømmefuglen(e):Træskonæb! + alle dem jeg (endnu) ikke har set!
Hvem er jeg?Min fugleinteresse blev vakt i april 1975, da jeg var en 12-årig dreng, hvor min mor gjorde mig opmærksom på en stor flok "flotte fugle", der fouragerede uden for vores vinduer i Kagsgården, Herlev, og som viste sig, at være Silkehaler, og jeg var solgt!
Umiddelbart efter blev jeg meldt ind i DOF, og har været det siden.
Jeg kiggede dengang primært på fugle efter skoletid og i weekender i den nærliggende, dengang meget undersøgte, Kagsmosen, hvor jeg mødte flere fuglekiggere af den daværende "Kagsmosegruppe", specielt gik jeg meget med en ældre herre, nu afdøde S. H. Stensig, som inspirerede og lærte mig utroligt meget om fugle, planter, svampe mm.
Mine fugleaktiviteter blev hurtigt udvidet med DOF-ture til Skåne, enkelte ture med ”Kagsmosegruppen” til bl.a. Kongelunden og Saltholm - samt egne ture med en barndomsven til f.eks. Kongelundsområdet og Ølsemagle Revle.
Min fars moster havde hus på Møn, nær Klintholm Havn og Busemarke Mose, hvor vi (familien) ofte var på ferie. Jeg har mange gode minder og fugleoplevelser fra dengang, der stadig står klart på nethinden.
I ungdoms- og voksenårene gik jeg, efter folkeskolen, på EFG og Studenterkursus, senere arbejdede jeg inden for P&T, men tidligt måtte jeg, grundet kronisk sygdom, desværre afbryde videre uddannelse/arbejde og har siden gået som førtidspensionist.
Jeg er dog pr. oktober 2008 gået ind i frivilligt arbejde i DOF København.
En stor del af mine voksenår kiggede jeg kun meget begrænset på fugle, men fugleinteressen lå stadig ”i blodet”, og i 1993 og specielt 1999, genoptog jeg atter fugleinteressen med stadig stigende intensitet.
I efteråret 2001 blev Gladsaxe Fuglegruppe dannet af Peter Godtfredsen og undertegnede, og vi har heldagsture, primært på Sjælland og i Skåne, cirka en gang om måneden.
Da jeg ikke selv har bil kigger jeg som oftest på fugle i Herlev lokalområde, dvs. Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, hvor jeg med stor fornøjelse følger årets gang.
Herudover kommer jeg en en del rundt på diverse lokaliteter, primært i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amt, dels alene, dels med andre fugleinteresserede fra Gladsaxe Fuglegruppe.
Specielt kører jeg meget sammen med Leif Frederiksen (LFR) rundt i hele landet, og vi har med stigende intensitet siden år 2006, kørt på fugleture og twitchet mange forskellige arter sammen.
Alle mine fugle- og naturobservationer er nedfældet i diverse rapporter på hjemmesiden, og fra år 2002/2003 påbegyndte jeg indrapportering til DOFbasen.
Endvidere modtager jeg (og udsender af og til) BirdAlarm's via min iPhone 4S.
Har desuden twitchet flere arter de senere år, men min holdning til det ”at twitche”, er helt klart at jeg foretrækker at få ”en tur” ud af det, hvor man også kigger på og optæller områdets andre fuglearter, fremfor ”kun” at køre på én art.
Men ellers ser jeg det klart som et ekstra krydderi med et twitch i ny og næ, både i Danmark og Sverige.
Det er i øvrigt helt klart fugleoplevelsen, fremfor X'et der tæller!
I øvrigt har det heller ingen betydning hvor fuglen befinder sig, om det er i udlandet eller i Danmark er for mig lige vidt!
Mine udlandsrejser er dog endnu yderst begrænsede til enkelte charterrejser til Mallorca og Bulgarien med familien som helt ung, samt en enkelt Englandstur med folkeskolen.
Men LFR og jeg har planer om en del fuglerejser fra og med år 2014, evt. med DOF Travel.
Der vil blive lagt turrapporter under "Rapporter”.

Foruden adskillige fugleture i indlandet er det blevet til følgende udlandsrejser:

Hornborgasjön, Sverige April 2008
Öland, Sverige August 2009
Mallorca, Spanien Maj 2010
Uppland, Sverige Marts 2012
Uppland og Mellemsverige Marts 2013
Gotland, Sverige Maj/Juni 2014
Uppland og Mellemsverige Marts 2015
Öland, Sverige, Maj/Juni 2015
Uppland og Mellemsverige Marts 2016

Øvrige interesser er ”natur generelt” (medlem af Dansk Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Entomologisk Forening samt Lepidopterologisk Forening) - samt psykiatri, astronomi, flyspotting, filateli (frimærker), mønter, litteratur, bøger og skak; spiller (på absolut amatørniveau!) i Herlev Skakklub samt musik (opvokset med 70-80-90'ernes heavy metal bølge, men er lydhør over for meget andet).

Nb.: Falske VP arter = Sveriges artsliste.

Hjemmesider:
http://www.facebook.com/frank.desting
https://sites.google.com/site/frankdestingshjemmeside/
https://sites.google.com/site/gladsaxefuglegruppe/
http://fdesting.blogspot.com/
https://photos.google.com/u/0/collections

Frank Desting
Herlev
Juli 2005 - opdateret oktober 2017

mandag den 25. december 2017

Fugle mm. i Store Hareskov - en rapport!




Store Hareskov


Frank Desting

December 2017


Beskrivelse
Harreskoven, Hareskoven eller Hareskovene som det samlede område retteligen burde kaldes er et stort sammenhængende skovområde nord for København med størstedelen beliggende i det sydlige Furesø Kommune, en mindre del i Gladsaxe Kommune og en lille del i Ballerup Kommune. Mod øst fortsætter skoven i den private Frederiksdal Storskov og mod nord er der kun et mindre åbent område omkring Kollekolle op til Nørreskoven. Der er således tale om et meget stort naturområde ganske tæt på hovedstaden, og bortset fra Kongens Lyngby fortsætter det grønne område helt til Øresund.
Hareskovene dækker over 4-5 forskellige individuelle skovområder der dog udgør et sammenhængende hele med fælles præg. Det meste af Hareskovene er klassisk bøgeskov ("søjlehal"), men der er også en del områder med gran. Skovbunden er de fleste steder fortsat ret artsfattig, men flere steder har opgivelse af dræning øget forekomsten af vådområder og der er nu en række småsøer og mindre moser med ganske interessant plante- og dyreliv. Byen Hareskovby befinder sig midt i skovene. Fægyden er en vej mellem Hareskovby og Værløse, der tidligere blev brugt til kvægdrift, og vejen deler skoven i Lille Hareskov vest for vejen og Store Hareskov øst for vejen. I Hareskovene er der både ridestier og en mountainbikerute.

Store Hareskov er det område de fleste forbinder med navnet Hareskov. Det afgrænses mod vest af Fægyden og mod øst af Hillerødmotorvejen. Området gennemskæres af Hareskovbanen. Træerne af høje rette bøgetræer samt granplantager hist og her. Stierne er udlagt i klassisk stjerneform der vidner om området i tidligere tider var kongeligt jagtområde, hvor man bl.a. praktiserede parforcejagt. Skoven drives primært med henblik på rekreative værdier. I midten af skoven er nu en stor rydning kaldet "Sletten" hvor der af og til (f.eks. på Skovens dag) foregår forskellige aktiviteter og der er også bålpladser. En del lavtliggende steder er dræningen nu ophørt og gamle vådområder er genetableret. I den sydlige del af Store Hareskov ligger Svenske Vold. Dette er et voldanlæg etableret under krigen i 1658-60 og er en ca. 400 m lang, 0,5 m høj og 1,5 m bred jordvold med foranliggende grav. Her lå en af svenskernes lejre ved belejringen af København.
Kilde: Wikipedia.
                                                                 
                              Højstammet bøgeskov, Store Hareskov


                                           Granskov, Store Hareskov


Indledning

Som indledning på fuglelisten vil jeg først og fremmest rette en stor tak til de mange bidragsydere, der har rapporteret fra Store Hareskov i DOFbasen.
Der foreligger i perioden 1/1 1800 og frem til omkring 31/12 2017 i alt hele 8585 observationer, fordelt på 812 obs.-dage fra lokaliteten samt yderligere en del ynglefuglebearbejdninger, og det er primært disse data der er brugt i nærværende rapport.

I Store Hareskov er der iflg. DOFbasen truffet i alt 128-129 forskellige fuglearter.

Af ynglefugle er der de senere år registreret blandt andet:
Lille Lappedykker, Grågås, Duehøg, Musvåge, Natugle, Skovsneppe, Huldue, Stor Flagspætte, Hvid Vipstjert, Rødstjert, Sangdrossel, Fuglekonge, Rødtoppet Fuglekonge, Grå Fluesnapper, Broget Fluesnapper (?), Halemejse, Sumpmejse, Sortmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, diverse sangere, Jernspurv, Rødrygget Tornskade, Stillits, Dompap og Bogfinke.


Fugleliste – gennemgang



Lille Lappedykker (Tachybaptus ruficollis)

Fåtallig yngletrækfugl, der er registreret mellem medio marts og medio juli.



Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus)

Sjælden gæst, der er registreret fire gange i april og august måned, med sammenlagt hele 131 individer, sidst set i år 2015.



Skarv (Phalacrocorax carbo), Mellemskarv (sinensis)

Regelmæssig gæst, der de senere år er registreret flere gange i luftrummet over skoven på de fleste årstider, overflyvende eller direkte trækkende. Op til 18 individer på én gang er noteret.



Fiskehejre (Ardea cinerea)

Regelmæssig gæst, der er registreret på de fleste årstider, gerne enkeltvis, men enkelte individer er også set trækkende NØ om foråret.


Knopsvane (Cygnus olor)

Sjælden gæst, der blot er noteret overflyvende/trækkende to gange tidligere.



Sangsvane (Cygnus cygnus)

Trækgæst, der er registreret i alt 7 gange med 123 individer fra primo november til primo marts.



Sædgås (Anser fabalis)

Uregelmæssig trækgæst, der er noteret i alt 6 gange med 108 individer i perioden medio september til primo februar.


Blisgås (Anser albifrons)

Uregelmæssig trækgæst, der er noteret i alt 5 gange med 125 individer i perioden primo oktober til primo marts.


Grågås (Anser anser)

Fåtallig yngletrækfugl, almindelig trækgæst, der er noteret på rede nogle år, men unger er vist aldrig set, i øvrigt set rastende/overflyvende/trækkende det meste af året.


Canadagås (Branta canadensis)

Sjælden trækgæst, der er noteret 2 gange med 15 individer i perioden medio-ultimo december.


Bramgås (Branta leucopsis)

Uregelmæssig trækgæst, der er noteret 6 gange med 639 individer i perioden primo-ultimo oktober.


Krikand (Anas crecca)

Fåtallig gæst, der er noteret 6 gange med 18 individer i perioden medio april – medio november.



Gråand (Anas platyrhynchos)

Ynglestandfugl, der er noteret på de fleste årstider, i ynglesæsonen gerne med pulli.



Troldand (Aythya fuligula)

Sjælden gæst, der blot er set et par gange i april 2017.



Stor Skallesluger (Mergus merganser)

Sjælden gæst, der blot er noteret overflyvende/trækkende 2 gange med 8 individer i januar og marts måned.



Hvepsevåge (Pernis apivorus)

Almindelig trækgæst, der om foråret er set mellem 18/5 – 10/6 og om efteråret mellem 9/8 – 18/9. Er noteret som sandsynlig ynglefugl i den nærliggende Frederiksdal Skov omkring Store Hulsø, men ikke i Store Hareskov.


Rød Glente (Milvus milvus)

Fåtallig trækgæst, der er noteret 5 gange med 6 individer om foråret i perioden primo februar - ultimo april.


Havørn (Haliaeetus albicilla)

Sjælden gæst, der er noteret 4 gange med 5 individer i perioden medio januar – primo april.
Den 13/1 2015 rastede en imm. Havørn i de høje granner nord for 'Femstjernen' og trak herefter syd, de øvrige fugle har været overflyvende/trækkende.


Rørhøg (Circus aeroginosus)

Sjælden gæst, der er noteret 2 gange med 2 individer overflyvende/trækkende hhv. primo juli og primo oktober.


Blå Kærhøg (Circus cyaneus)

Sjælden gæst, der er noteret 3 gange med 3 individer overflyvende/trækkende i perioden medio januar – medio april.


Duehøg (Accipiter gentiles)

Fåtallig ynglestandfugl, der yngler med et enkelt par og er noteret hele året, som oftest med 1-2 fouragerende fugle.



Spurvehøg (Accipiter nisus)

Fåtallig ynglestandfugl, almindelig trækgæst, der yngler med et enkelt par og er noteret hele året, og gerne ses på direkte træk, primært om efteråret.


Musvåge (Buteo buteo)

Fåtallig ynglefugl og vintergæst, almindelig trækgæst, der yngler med et eller få par, og er set trækkende over mosen om foråret i perioden 21/2 – 21/3 og om efteråret i perioden 1/10 – 12/11. Største træktal over skoven er fra 6/10 2012 med 65 ind. trk. SV og 3/10 2016 med 52 ind. trk. SV.


Fjeldvåge (Buteo lagopus)

Fåtallig træk- og vintergæst, der er noteret 7 gange med 8 individer i perioden primo oktober – ultimo april.


Fiskeørn (Pandion haliaetus)

Fåtallig trækgæst, der er noteret 6 gange med 6 individer overflyvende/trækkende i perioden 1/4 – 25/5 om foråret og 10/7 – 4/9 om efteråret.


Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Fåtallig ynglefugl, fåtallig gæst, der sandsynligvis har ynglet i skovriderens have i år 2015. I øvrigt noteret mellem ultimo marts og primo oktober med 1-2 fugle.
Tårnfalken er hidtil aldrig set i skoven i vintermånederne.


Dværgfalk (Falco columbarius)

Sjælden trækgæst, der blot er noteret 2 gange, begge gange i oktober måned.



Fasan (Phasianus colchicus)

Sjælden gæst, der er noteret 4 gange med 23 individer i perioden 29/11 – 13/2, altså kun i vintermånederne, og sidst i år 2013.


Vandrikse (Rallus aquaticus)

Sjælden gæst, som blot er noteret én gang, nemlig den 22/5 2005, hvor 1 hørtes syngende om aftenen ved en skovsø mellem Hareskov Station og 'Femstjernen'.


Grønbenet Rørhøne (Gallinula chloropus)

Fåtallig ynglefugl, der yngler med et eller enkelte par, og er noteret i perioden primo marts – medio august.


Blishøne (Fulica atra)

Fåtallig ynglefugl, der yngler med enkelte par, og er noteret i perioden ultimo februar – primo august.


Trane (Grus grus)

Trækgæst, der er noteret trækkende over skoven 5 gange med 90 individer i perioden 10/3 – 26/3.


Vibe (Vanellus vanellus)

Uregelmæssig trækgæst, sjælden sommergæst, der er noteret 5 gange med 15 individer i perioden primo marts – medio april, samt en enkelt sommerobservation fra 22/6 1967 med 2 overflyvende.


Skovsneppe (Scolopax rusticola)

Fåtallig ynglefugl, sjælden træk- og vintergæst, som yngler med op til flere par og er set 'patruljerende'/territoriehævdende over skoven i tidsrummet ultimo marts – ultimo juni. Herudover er der noteret enkelte rastende fugle, primært i oktober måned, samt et enkelt vinterfund fra den 17/1 1960.


Storspove (Numenius arquata)

Sjælden trækgæst, der blot er noteret en enkelt gang med 5 individer trækkende SV den 2/7 2012.


Svaleklire (Tringa ochropus)

Sjælden trækgæst, der er noteret 9 gange med 12 individer i perioden 26/3 – 24/6, og der har været mistanke om yngel, men det er ikke blevet bekræftet.


Lille Kjove (Stercorarius longicaudus)

Sjælden trækgæst, der blot er noteret én gang, nemlig den 3/10 2016, hvor 1 1k (mellemform) trak sydvest over skoven kl. 13:07.


Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)

Fåtallig gæst, der er noteret 10 gange med 105 indiveder, som oftest overflyvende.


Stormmåge (Larus canus)

Fåtallig gæst, der er noteret 12 gange med 24 individer, alle gange overflyvende/trk., på alle årstider.



Sildemåge (Larus fuscus) – Nordsøsildemåge (intermedius)

Sjælden gæst, der blot er noteret overflyvende skoven 2 gange, nemlig den 20/5 2017 og den 4/6 2017, begge gange med 1 ad.


Sølvmåge (Larus argentatus)

Fåtallig gæst, der er noteret 18 gange med 22 individer, alle gange overflyvende på alle årstider.


Klippedue (Tamdue) - (Columba livia)

Ynglestandfugl, fåtallig gæst, der i år 2012 er noteret ynglende under motorvejsbroen ved Skovbrynet Station og herefter kun er noteret en gang overflyvende, men det skyldes givet manglende indtastninger i DOFbasen af arten.


Huldue (Columba oenas)

Fåtallig yngletrækfugl, fåtallig trækgæst og sjælden vintergæst, der med stor sikkerhed er noteret med et enkelt ynglepar i redekasse i Naturstyrelsens have i år 2015 og 2016, samt herudover fåtallig som trækgæst i april og august-september/oktober måned - samt sjælden vintergæst, som blot er noteret overflyvende en enkelt gang i december måned.


Ringdue (Columbo palumbus)

Almindelig ynglestandfugl, almindelig træk- og vintergæst, der yngler med adskillige par og ses i større flokke, både trækkende i marts og august-oktober måned - samt som vintergæst.


Gøg Cuculus canorus)

Sjælden gæst, der blot er noteret 3 gange med 3 syngende fugle i forskellige år, og der har på denne baggrund været mistanke om evt. yngel.


Høgeugle (Surnia ulula)

Sjælden træk- og vintergæst, der er noteret i vintrene 8/12 – 1983 til 21/1 1984, 30/9 til 8/10 2012 og 3/11 2013 til 5/3 2014, alle gange er uglerne blevet en stor publikumsmagnet, med adskillige twitchere og ikke mindst fotografer i skoven.


                                                 
Høgeugle 1k, Store Hareskov, 26-12-2013


Spurveugle (Glaucidium passerinum)

Sjælden gæst, der er noteret 2 gange med 2 individer, hhv. den 14/3 2006 ved Frederiksdal Skov nær Store Hareskov og i selve Store Hareskov den 9/11 2011.



Natugle (Strix aluco)

Fåtallig ynglestandfugl, der sjældent ses eller høres, men udover de nævnte observationer i DOFbasen er der oplysninger om et sikkert ynglepar med unger i år 2016.


Natravn (Caprimulgus europaeus)

Sjælden ynglefugl, der ultimo juni 1986 blandt andet blev noteret spillende i granfældet område område nær Hareskov Station, og regnes for et ynglefund.


Mursejler (Apus apus)

Almindelig sommer- og trækgæst, der er noteret i perioden medio maj – ultimo august.


Isfugl (Alcedo atthis)

Fåtallig gæst, der er noteret 5 gange med 5 individer i perioden primo juli – medio september.


Sortspætte (Dryocopus martius)

Fåtallig gæst, der og ses og høres flere gange hvert år og der går forlydender om, at den har ynglet i skoven for år tilbage, men disse data er (endnu) ikke tilgængelige = indtastet i DOFbasen.


Stor Flagspætte (Dendrocopos major)

Ynglestandfugl, der yngler med få par og i øvrigt er noteret hele året rundt.


Lille Flagspætte (Dendrocopos minor)

Sjælden gæst, der er noteret 6 gange med 7 individer på forskellige årstider.



Sanglærke (Alauda arvensis)

Almindelig trækgæst, der om foråret er noteret mellem ultimo januar og medio april – samt om efteråret i første halvdel af oktober.


Digesvale (Riparia riparia)

Uregelmæssig trækgæst, der er noteret 3 gange med 21 individer i perioden medio-ultimo august samt primo oktober måned.


Landsvale (Hirondu rustica)

Ynglefugl (?), almindelig sommer- og trækgæst, der er noteret i perioden medio april – primo oktober, og gerne ses med udfløjne unger i sommermånederne.
Hvor arten præcis yngler vides ikke...


Bysvale (Delichon urbicum)

Almindelig sommer- og trækgæst, der er noteret i perioden ultimo maj – medio september.


Skovpiber (Anthus trivialis)

Fåtallig trækgæst, der er noteret 15 gange med 23 individer, både af rastende og trækkende fugle, i perioden ultimo april – ultimo maj om foråret og ultimo juli – primo oktober om efteråret.


Engpiber (Anthus pratensis)

Almindelig trækgæst, der er noteret 17 gange med 77 individer i perioden medio-ultimo april om foråret og medio september – medio oktober om efteråret.


Gul Vipstjert (Motacilla flava)

Sjælden trækgæst, der blot er noteret én gang over skoven, nemlig den 31/8 2011, hvor 9 individer trak S.


Bjergvipstjert (Motacilla cinerea)

Fåtallig trækgæst, der udelukkende er truffet om efteråret, med 9 fund af 16 individer, i perioden 27/8 – 19/11.


Hvid Vipstjert (Motacilla alba)

Fåtallig yngletrækfugl og fåtallig trækgæst, der yngler med et enkelt par og er truffet i perioden medio marts – primo oktober.
Racen Sortrygget Vipstjert (Motacilla yarrellii) er truffet en enkelt gang, nemlig ved Kulhus den 18/4 2015.


Silkehale (Bombycilla garrulus)

Uregelmæssig vinter- og trækgæst, der er noteret med 8 gange med 100 individer i perioden ultimo oktober – ultimo marts.


Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med flere og par og kan ses og høres hele året.


Jernspurv (Prunella modularis)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med enkelte par og er noteret i perioden medio marts – primo november.
Der foreligger ingen vinterfund.



Rødhals (Erithacus rubecula)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med flere par og kan ses og høres hele året.


Nattergal (Luscinia luscinia)

Sjælden gæst, der angiveligt kun er truffet én gang, nemlig den 30/8 1989, hvor 1 hørtes nær Hareskov Station.


Husrødstjert (Phoenicurus ochruros)

Sjælden gæst, der blot er truffet én gang, nemlig den 24/10 2011, hvor 1 ad. han rastede ved Skovridergården.


Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus)

Fåtallig yngletrækfugl, der yngler med enkelte par og er noteret i perioden medio april – primo august.


Bynkefugl (Saxicola rubetra)

Sjælden trækgæst, der er noteret to gange, nemlig den 4/5 2013 og 11/5 2014, begge dage med 1 rst.


Stenpikker (Oenanthe oenanthe)

Sjælden trækgæst, der er noteret to gange, nemlig den 20/4 1971 1 rst. og 4/5 2013 med 2 han rst.


Ringdrossel (Turdus torquatus)

Sjælden trækgæst, der blot er noteret én gang, nemlig den 20/4 1971, hvor 4 hanner rastede.


Solsort (Turdus merula)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med adskillige par og ses hele året.


Sjagger (Turdus pilaris)

Almindelig vinter- og trækgæst, der er noteret i perioden ultimo august – medio april.


Sangdrossel (Turdus philomelos)

Almindelig yngletrækfugl, fåtallig trækgæst, der yngler med flere par og er noteret fra primo marts – medio oktober.



Vindrossel (Turdus iliacus)

Almindelig vinter- og trækgæst, der er noteret i tidsrummet primo oktober – ultimo april.


Misteldrossel (Turdus viscivorus)

Sjælden yngletrækfugl, fåtallig trækgæst, der er noteret 7 gange med 9 individer, og heraf, tilbage i 2001, med sikkerhed har ynglet med et enkelt par, idet der blev set udfløjne unger. Herudover er den de senere år truffet som fåtallig trækgæst i perioden ultimo marts – ultimo april om foråret og primo-ultimo oktober om efteråret.


Gulbug (Hippolais icterina)

Sjælden trækgæst, der blot er truffet én gang, nemlig den 27/5 2007, hvor 1 hørtes syngende.


Gærdesanger (Sylvia curruca)

Sjælden yngletrækfugl (?), der er noteret 3 gange med 5 syngende fugle, alle primo juni, muligvis ynglende fugle.



Havesanger (Sylvia borin)

Fåtallig yngletrækfugl, der er noteret med få syngende fugle i perioden medio maj – primo august.


Munk (Sylvia atricapilla)

Almindelig yngletrækfugl, der er noteret med flere syngende fugle i perioden medio april – ultimo august.


Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix)

Fåtallig yngletrækfugl, der er noteret med få, for det meste syngende fugle i perioden ultimo april – medio juli.


Gransanger (Phylloscopus collybita)

Almindelig yngletrækfugl, der er noteret med flere syngende fugle i perioden ultimo marts – ultimo oktober.
Der foreligger ingen vinterobservationer.


Løvsanger (Phylloscopus trochilus)

Fåtallig yngletrækfugl, der er noteret med få syngende fugle i perioden medio april – ultimo august.


Fuglekonge (Regulus regulus)

Almindelig ynglestandfugl, almindelig vinter- og trækgæst, der yngler med flere par og kan ses året rundt.


Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla)

Fåtallig yngletrækfugl, der har ynglet med 1 par i år 2014 (unger set) og sandsynligvis også har ynglet i år 2016 og 2017, bedømt ud fra stationære syngende hanner. Er noteret i perioden ultimo marts – ultimo juni.


Grå Fluesnapper (Muscicapa striata)

Fåtallig yngletrækfugl, fåtallig trækgæst, der med sikkerhed har ynglet i år 2014, 2016 og 2017 og i øvrigt er noteret i perioden ultimo maj – ultimo august.


Broget Fluesnapper (Ficedula hypeleuca)

Fåtallig yngletrækfugl (?), fåtallig trækgæst, der sandsynligvis yngler (eller gør forsøg derpå) med et enkelt par, og i øvrigt er noteret i perioden medio april – ultimo august.


Halemejse (Aegithalos caudatus)

Fåtallig ynglefugl, almindelig vintergæst, der yngler med enkelte par og ses hele året, med flest individer i vintermånederne.
Begge racer ses, både Nordlig Halemejse (A. caudatus) og Sydlig Halemejse (A. europaeus) - samt hybrider Nordlig Halemejse x Sydlig Halemejse (hybrid) - (A. egithalos c. caudatus x A. c. europaeus).


Sumpmejse (Poecile palustris)

Fåtallig ynglestandfugl, der sandsynligvis yngler hvert år med ét eller få par og i øvrigt ses fåtalligt hele året.


Sortmejse (Periparus ater)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med flere par og ses hele året rundt.


Blåmejse (Cyanistes caeruleus)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med flere par og ses hele året rundt.


Musvit (Parus major)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med flere par og ses hele året.


Spætmejse (Sitta europaea)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med flere par og ses hele året.
Racen Lysbuget Spætmejse (europaea) er noteret.


Træløber (Certhia familiaris)

Fåtallig ynglestandfugl, der yngler med få par og ses hele året.


Korttået Træløber (Certhia brachydactyla)

Sjælden gæst, der blot er noteret to gange, nemlig den 13/2 2016 og den 5/9 2017, begge gange med 1 rst.


Rødrygget Tornskade (Lanius collurio)

Sjælden yngletrækfugl, der er noteret som ynglende 3 gange med 5 ind., nemlig 26/6 1985 med 2 ynglefugle i granfældet område nær Hareskov Station og 30/6 2015 med 1 han - samt 25/7 2015 med 1 ad. han + juv. = udfløjen unge.


Stor Tornskade (Lanius excubitor)

Fåtallig vinter- og trækgæst, der er noteret overvintrende de fleste af de senere år med en enkelt fugl i perioden primo oktober – ultimo marts.


Skovskade (Garrulus glandarius)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med enkelte par og ses hele året.


Husskade (Pica pica)

Ynglestandfugl, der yngler med i al fald et enkelt par ved Hareskov Station og ses hele året.


Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes)

Sjælden trækgæst, der blot er noteret een gang, nemlig den 31/3 2013, hvor et individ sås overflyvende nær Skovbrynet Station.


Allike (Corvus monedula)

Standfugl, der er noteret det meste af året.


Råge (Corvus frugilegus)

Fåtallig-sjælden gæst, der blot er noteret overflyvende 3 gange med 3 individer, alle i år 2017.


Gråkrage (Corvus cornix)

Standfugl, der er noteret det meste af året, dog foreligger der ingen ynglefund fra skoven.


Sortkrage x Gråkrage (hybrid)

Sjælden gæst, der blot er truffet 2 gange, nemlig den 25/2 2013 og 10/4 2013, hvor to
forskellige individer blev set ved skovridergården.


Ravn (Corvus corax)

Standfugl, der yngler i den nærliggende Lille Hareskov og i selve Store Hareskov er noteret det meste af året med op til flere fugle, der både kan ses og høres.


Stær (Sturnus vulgaris)

Sjælden gæst, der er truffet 6 gange med 248 individer i perioden medio april – primo oktober.


Gråspurv (Passer domesticus)

Sjælden gæst, der er noteret 2 gange med 20 individer, nemlig den 22/6 1967 med 10 rst. og den 18/4 2015 med 10 rst.


Skovspurv (Passer montanus)

Sjælden gæst, der er noteret 3 gange med 5 individer, nemlig 13/2 1977 3 rst., 12/12 2011 1 rst., 18/5 2015 1 rst.


Bogfinke (Fringilla coelebs)

Almindelig ynglefugl, almindelig vinter- og trækgæst, der yngler med adskillige par og ofte ses i større flokke i vinter og træktiden.



Kvækerfinke (Fringilla montifringilla)

Almindelig vinter- og trækgæst, der er noteret i perioden medio september – ultimo april. Ved invasioner er 'kæmpeflokke' på op mod 10.000-20.000 individer set, fx. den 12/1 2016 20.000 og 12/11 2017 10.000.


Grønirisk (Chloris chloris)

Almindelig ynglestandfugl, der yngler med op til flere par, og ses det meste af året.


Stillits (Carduelis carduelis)

Fåtallig ynglestandfugl, der med sikkerhed har ynglet i år 2014, og er noteret 13 gange med 22 individer.


Grønsisken (Spinus spinus)

Almindelig vinter- og trækgæst, sjælden sommergæst, der er truffet i vekslende antal i perioden primo august – ultimo april, der foreligger blot én enkelt sommerobs., nemlig fra den 9/7 2015 hvor 1 hørtes.


Bjergirisk (Linaria flavirostris)

Sjæden trækgæst, der blot er truffet én gang, nemlig den 10/10 2017 med 1 trækkende fugl.



Lille Gråsisken (Acanthis cabaret)

Sjælden vintergæst, der er noteret 2 gange med 3 individer, nemlig den 20/2 2015 med 1 rst. og den 24/1 2016 med 2 rst.


Stor Gråsisken/Lille Gråsisken (Acanthis flammea/Acanthis cabaret)

Almindelig vinter- og trækgæst, der er noteret 29 gange med 91 individer i perioden ultimo oktober – primo maj.


Hvidvinget Korsnæb (Loxia leucoptera)

Sjælden vinter- og trækgæst, der er noteret 7 gange med 32 individer, heraf opholdte en flok på op til 16 stk's sig nær 'Femstjernen' i invasionsåret 31/12 – 2014 til 14/2 2015, og yderligere én observation af 1 hørt i samme område den 4/10 2017.


Lille Korsnæb (Loxia curvirostra)

Almindelig gæst, der er noteret i vekslende antal de fleste år, dog typisk flest i invasionsår, der er ikke observeret tegn på yngel af arten i skoven.


Krognæb (Pinicola enucleator)

Sjælden gæst, der er truffet én gang, nemlig helt tilbage til 17/12 1954, hvor 4 individer rastede, observationen er godkendt af SU.


Dompap (Pyrrhula pyrrhula)

Fåtallig ynglestandfugl, der yngler med enkelte par og ses det meste af året.


Kernebider (Coccothrautes coccothrautes)

Fåtallig ynglestandfugl, der yngler med et eller flere par og ses det meste af året.
Flokke på op mod 20 individer er noteret.


Gulspurv (Emberiza citrinella)

Fåtallig ynglefugl, sjælden vintergæst, der yngler med enkelte par og er truffet enkelte gange i vintermånederne.


Femstjernen, Store Hareskov


Andre dyr mm.

Af 'andre dyr og sommerfugle' er der (iflg. DOFbasen) i Store Hareskov truffet 20 forskellige arter af pattedyr, herunder Rådyr (som ses af og til), Ræv, Egern og Rødmus samt 5 flagermusarter.
Yderligere er truffet 3 forskellige arter af krybdyr (Snog, Stålorm og Skovfirben (= Alm. Firben)) og 4 arter af padder, herunder Grøn Frø og Lille Vandsalamander.
Der er angiveligt også truffet Stor Vandsalamander ved Naturstyrelsens vandhuller, men desværre endnu ikke indtastet...
Ydermere er 21 forskellige arter af dagsommerfugle indtastet i DOFbasen fra Store Hareskov.

Listen over 'andre dyr og sommerfugle' via. DOFbasen kan ses her:


Hele 871 forskellige arter af svampe er til og med udgangen af år 2017 registreret via. Svampeatlas.dk på lokaliteten.


I NaturbasenFugleognatur.dk findes ydermere et par omfattende artslister af 'fugle og anden natur' fra Store Hareskov, se listerne herunder:

Store Hareskov, Gladsaxe kommune – artsliste

Store Hareskov, Furesø kommune – artsliste

Tak for kritisk gennemgang af rapporten til Leif Frederiksen og Erik Agertoft.

Foto's af Frank Desting.

Frank Desting
December 2017
2730 Herlev

E-MAIL: frankdesting@gmail.com