tirsdag den 31. januar 2012

Husrødstjert ssp. semirufus i Skåne

Tirsdag den 31/1 2012:

Efter at der i nogle dage på Club 300 havde været skrevet om den østlige race af Husrødstjert (ssp. semirufus) ved Rålehamn, Tjällran i Skåne besluttede LFR og undertegnede i dag, tirsdag den 31/1-12, at tage derover og se den, og den var da også meldt PP på Club 300 da vi kørte om morgenen.
Vi tog over Helsingør-Helsingborg og turen gik faktisk ret hurtigt, idet vi kørte fra Sandbyvej, Herlev ved 9-tiden og var derovre kl. 10:34.
Vi fandt straks stedet og mødte flere svenske skådare som ledte os til præcis hvor fuglen opholdt sig, og vi fandt den selv forholdsvis hurtigt, idet den rastede i og omkring tangen nord for de to bunkers ved Rålehamn.
Den var meget speciel og flot, en 2k han, se foto's:

                              Skådare, Rålehamn, Tjällran, Skåne, 31-01-2012

             Husrødstjert ssp. semirufus, Rålehamn, Tjällran, Skåne, 31-01-2012

                 Husrødstjert ssp. semirufus, Rålehamn, Tjällran, Skåne, 31-01-2012

Det skal dog understreges, at det ikke (endnu!) er nogen selvstændig art, men en østlig race af Husrødstjert!
Men det er meget muligt, at den – på et senere tidspunkt – bliver splittet op i art, og den således bliver et slags “sofa-kryds” for os på sigt.
Efter at have set os mætte på fuglen kørte vi til Torekov (forgæves efter Topskarv!), herefter til Hardeberga stenbrott (forgæves efter Stor Hornugle!) og sluttelig (endnu engang!) til Alnarpsparken (forgæves efter Perleugle!) – hvem sagde det var let at twitche! ;)
Nå' men vi fik da den vigtigste af dem alle, og tog over Øresundsbroen hjem igen, endnu en god tur var slut!
Læs mere om Husrødstjerten og se vejbeskrivelse her!
Nb. Der er lagt lidt obs. og et et dagbogsnotat ind på Svalan.

onsdag den 25. januar 2012

Dagens mindre tur!

Onsdag den 25/1 2012:

Dagens mindre tur gik først til Veksø, hvor vi hurtigt fandt vores mål, en ringmærket Hvid Stork fra det svenske storkeprojekt, der stod på en mark nær Veksø Station, se foto's:

                                             Hvid Stork, Veksø, 25-01-2012

                                             Hvid Stork, Veksø, 25-01-2012

Her var bl.a. også en Fjeldvåge.
Videre op til Teglstrup Hegn, hvor vi eftersøgte Sortspætte og Stor Korsnæb som var rapporteret herfra de seneste dage, og vi fandt Sortspætten, men hørte den “kun territoriehævdende", idet den omkring middagstid gav sig til, at tromme i op mod 10 minutter, kraftig “maskingeværsalve” i forhold til de trommende Store Flagspætter som der var flere af...
Vi hørte også Lille Korsnæb, men desværre ingen Stor Korsnæb!

                                    Sortmejse, Teglstrup Hegn, 25-01-2012

Vi sluttede af ved Nivå Bugt Strandenge, hvor vi eftersøgte Enkeltbekkasin, men den fandt vi desværre ikke mellem de minimum 6 stk's Dobbeltbekkasiner der dog var her.
Forholdsvis tidligt hjemme igen, en ok tur var slut! LFR og FDE.
Nb. Dagens observationer er indtastet på DOFbasen og dagens billeder er lagt i Picasa Webalbum under Fuglefoto's 2012.

søndag den 22. januar 2012

Seneste fugleture!

Søndag den 15/1 2012:

Vi (LFR og undertegnede) var på jagt efter årsarter og gode fugleoplevelser i Nordsjælland og København; først fik vi minimum 2 Hvidvinget Korsnæb i Jonstrup Vang, herefter 1 Sølvhejre (+ 1 ad. Vandrefalk!) ved Holløse Bredning samt en nu 3k Sorthovedet Måge i Vedbæk Havn + 1 Spurveugle, 1 Isfugl og 2 Vandstære ved Rådvad til Strandmøllen - samt sluttelig 1 Rødhovedet And hun i Damhussøen. God rundtur!

Tirsdag den 17/1 2012:

I dag kørte vi til Vantore på Lolland efter den stationære Rødhalset Gås og der gik lidt tid før vi spottede den indflyvende (med Grågæs!) til rast på mark ved Vantorevej, hvor vi efterfølgende så den meget flot fouragerende mellem Sangsvaner og andre gæs.
Videre til Rødbyhavn, hvor vi forgæves eftersøgte Sortgrå Ryle på begge moler.
Afslutning ved Naturcentret/tårnet ved Avnø/Svinø Vig, hvor vi havde en fin oplevelse af hele 4 legende og fouragerende Mosehornugler, herunder 2 skrigende når de kom i clinch med hinanden, herlig oplevelse!

Fredag den 20/1 2012:

Hidtil seneste tur gik til Halland i Sverige, nærmere betegnet Getterön, men først et kortere stop ved Glommens hamn, hvor vi eftersøgte Hvidvinget Måge (kumlieni) desværre uden held...
Videre til Getterön, hvor vi brugte lidt tid på, at finde den stationære Brune Løvsanger, og med hjælp fra nogle svenske skådare fandt vi den, men så den desværre kun flygtigt, men til gengæld hørte vi (jeg!) den kalde op til flere gange, nyt VP-kryds til os begge!
Vi fik på hjemvejen et tip om hvor den Hvidvingede Måge (kumlieni) 4k skulle befinde sig og fandt den, nemlig ved Galtabäcks fågeltorn, hvor den lå og fouragerede på vandet, det var fint!

Foto's fra turene kan ses i mit Picasa Webalbum, nærmere betegnet Fuglefoto's 2012 og Diverse lokaliteter 2012.

I dag, søndag den 22. januar gælder det “ørnetur til Skåne” med Gladsaxe Fuglegruppe!

søndag den 15. januar 2012

Fremtidige blogindlæg!

Søndag den 15/1 2012:

Det var faktisk min mening, at beskrive og rapportere fra samtlige vores fugleture her på bloggen, men det vil jeg undlade at gøre fremover af flere grunde;
dels er det meget tidskrævende, at skulle skrive blogindlæg om aftenen efter en ofte meget lang tur...
Der er nok at gøre, med fx. at indtaste i DOFbasen mm., uploade foto's osv osv – og dels er det nok meget begrænset hvor mange der egentlig læser disse indlæg!?
Af disse grunde har jeg valgt, fremover at prioritere anderledes end hidtil.
Det er muligt, at der fremover kommer beskrivelser af nogle af de lidt længere ture, det vil jeg ikke helt afvise, men at følge op på hver eneste tur vi er på bliver nok for anstrengt.
Vores observationer og foto's mv. kan jo også alligevel ses andre steder på nettet, herunder i DOFbasen og i Frank Desting's Picasa Webalbum.

fredag den 13. januar 2012

Storpiber ved Skansehage!


Fredag den 13/1 2012:

LFR og undertegnede var atter ved Skansehage i Odsherred og lede efter den stationære Storpiber og denne gang lykkedes det!
Vi fandt den ret hurtigt ude på spidsen af skansen, hvor den rastede sammen med Skærpibere, nem at kende både på størrelsen og det spurveagtige kald når den fløj op, det var fint nok og reddede faktisk hele turen!
Herefter havobsede vi et par timer ved Korshage, og havde bl.a. her følgende fugle; Rødstrubet Lom 6 trk. V, Sortstrubet Lom 1 trk. V, Nordisk Lappedykker 1 trk. V, Havlit 15 rst., Fløjlsand 22 trk. V, Ride 3 ad. trk. V, Alk 18 rst./trk. V.
Vi kørte herefter til Hovvig, hvor vi fra fugletårnet bl.a. iagttog 1 Indisk Gås rastende blandt Grågæs på nordengen, 6 Sangsvaner, 50 Bjergænder, 2 Lille Skallesluger, 1 Stor Tornskade – alle rastende – samt 1 Ræv der luskede rundt på nordengen!
Jeg købte i øvrigt her et glas Dansk honning med hjem direkte fra biavleren, den er god, mums! :)


                                   Dansk honning fra biavleren i Hovvig

Vi fik et tip om Isfugl ved Audebodæmningen, hvor vi sluttede af, men den var desværre negativ da vi kom forbi her... men her var bl.a. Lille Lappedykker mv.
Se øvrige obs. via. DOFbasen!

tirsdag den 10. januar 2012

Dagens tur!

Tirsdag den 10-1 2012:

Dagens tur gik til Nordsjælland, men først var vi (LFR og undertegnede) lige forbi Naturbutikken og hente mit nye teleskop, et Swarovski ATM 65 HD med 25-50x zoom!
Herefter kørte vi til Gilleleje Havn, hvor der var meldt om en 2k Gråmåge, men den var desværre ikke PP da vi kom derop!
Men her var dog 2 ad. Rider rastende og 1 Alk fouragerende.

                                           Ride, Gilleleje Havn, 10-01-2012

Videre til Hornbæk Havn, hvor vi efter lang tids søgen endelig fandt den stationære Bjergpiber på vestmolen, det var godt!
Vi sluttede af ved Tokkekøb Hegn, hvor vi eftersøgte Hvidvinget Korsnæb og vi (jeg!) hørte da også 2 fugle ved en lærkeplantage.
Herudover havde vi her 1 Ravn og 1 Stor Tornskade som det “bedste”.
Turens obs. er indtastet på DOFbasen!

søndag den 8. januar 2012

Brundrossel i Bergkvara, Växjö, Småland, Sverige

 Søndag den 8-1 2012:

Sveriges blot anden Brundrossel (læs mere her!) blev opdaget for et par dage siden i Bergkvara, Växjö, Småland og i dag – søndag den 8/1-12 - var LFR og jeg ovre at twitche den!
Vi tog afsted fra Sandbyvej, Herlev ved 8-tiden og med færgen over Helsingør-Helsingborg og nåede Bergkvara, Växjö kl. 11:25.
Forinden var vi lige et smut forbi Helsingborg Havn og se og fotografere den stationære 2k Hvidvingede Måge på klods hold!

                            Hvidvinget Måge 2k, Helsingborg Havn, 08-01-2012

Men da vi nåede frem til “gerningsstedet” var Brundroslen set, men fløjet igen sammen med en stor flok Sjaggere!
Der var ikke en drossel at se i miles omkreds og stemningen var ikke så god blandt de mange, både danske og svenske twitchere...
Pludselig – efter nogen tid - blev droslen imidlertid meldt ud et par kilometer fra det sted vi var – og vi afsted over stok og sten – endelig fandt vi stedet og efter et stykke tid havde vi alle fået set Brundroslen meget fint, mens den bl.a. fouragerede blandt de mange Sjaggere på en mark - nu stor glæde blandt de mange birders!
Den sås fint i skop, men var desværre lidt for langt væk til et foto, så jeg fik ingen billeder af droslen.

                  Twitchere, Bergkvara, Växjö, Småland, Sverige, 08-01-2012

Inden vi tog hjem igen over Helsingborg-Helsingør brugte vi et par timer ved Vyssle myr i Skåne, hvor vi – lidt optimistisk – eftersøgte Tjur!
Den fandt vi desværre ikke, men der var Sortspætte (hørt) og Fyrremejse (set) som det “bedste”!
Ellers en fin tur op mellem de store “tallskogar” med de flotte indsøer og de mange små røde træhuse. Der lå i øvrigt lidt sne på vejene rundt omkring deroppe.
Vi var hjemme på Sandbyvej, Herlev igen ved 19-tiden og havde da kørt 493 km. og prisen for km.-penge og færgeafgift blev 490 kr.
Hertil kom lidt snold på færgen...
En god tur var slut!
Nb: Turens obs. er indtastet på Svalan, hvor der også er lagt et dagbogsnotat på dansk.

lørdag den 7. januar 2012

Tur til Nordsjælland og Hundested!

Fredag den 6-1 2012:

Vi (LFR og undertegnede) var i går (fredag den 6/1-12) på tur til Nordsjælland og Hundested.
Vi lagde ud med et par timers havobs. ved Rågeleje Strand i den hårde NV-vind og her kom en del fugle, herunder 6 Mallemukker og 2 fine Storkjover som det “bedste”!
Vi kørte herefter forbi en mark ved Ramløse, hvor der var rapporteret om rastende Hulduer og fandt dem hurtigt, i alt 7 stk's.
Sølvhejren ved Holløse Bredning var i dag desværre negativ...
Videre til Ullerup Skov hvor vi havde hele 2 Spurveugler meget flot fremvist, det var fornemt, men selvom vi nu har set en del Spurveugler denne vinter har vi desværre aldrig hørt dem sige noget endnu...
Vi sluttede af ved Solbjerg Engsø hvor vi bl.a. havde 2 ad. Havørne siddende fint i “skarvtræerne” på øen.
Øvrige obs. kan naturligvis ses af DOFbasen!

tirsdag den 3. januar 2012

Storpiber (negativ) ved Skansehage!

Tirsdag den 3-1 2012:

                                                 Skansehage, 03-01-2012

Vi (LFR og undertegnede) var i dag på tur til Odsherred, hvor vi ved Skansehage eftersøgte den (de forudgående dage) udmeldte Storpiber, desværre med negativt resultat. Her var “kun” nogle Eng- og Skærpibere.
Herefter kørte vi lidt rundt og spejdede bl.a. efter Nordisk Lappedykker ved Kysten ved Sandflugtsplantagen, desværre også uden held.

                                                     Kysten ved Sandflugtsplantagen, 03-01-2012
                               
Men her var mange Sortænder og ind imellem Fløjlsænder samt 8 Bjergænder og 3 ad. Rider trk. V + nogle Alke.
Sluttelig tog vi forbi Hovvig, hvor vi – i læ for regnen - obsede fra fugletårnet.
Her var bl.a. en hel del Gravænder samt 3 Knarænder, 8 Bjergænder og både Lille og Stor Skallesluger mm.
Alt i alt en noget skuffende tur, men vi fik da om ikke andet lidt frisk luft og nogle nye årsarter!
Vores observationer kan som vanligt ses af DOFbasen!

mandag den 2. januar 2012

Lidt statistik for DOFbasen!

Lidt statistik fra DOFbasen ved årsskiftet 2011/2012:

Jeg har i alt indtastet i alt 357 fuglearter og -racer i databasen gennem årene, hertil kommer hybrider, ubestemte og andre dyr:

Alt i alt har jeg indtastet 103157 obs. på DOFbasen pr. 1-1-2012!

Fuglearter og observationer indtastet på DOFbasen de senere år:

År 2009 indtastede jeg 259 fuglearter, fordelt på 10468 observationer

År 2010 indtastede jeg 261 fuglearter, fordelt på 10442 observationer

År 2011 indtastede jeg 283 fuglearter, fordelt på 11176 observationer

(År 2012 har jeg indtastet 57 fuglearter, fordelt på 69 observationer pr. 1-1-2012)

Nb. Det skal dog nævnes, at på DOFbasen er ikke alle fuglearter officielle, som på Netfugl.dk, hvor jeg her i starten af år 2012 har en DK-artsliste på 345 fuglearter og en VP-liste på 396 fuglearter!

Mit “mål” for år 2012 er, at komme op på 350 officielle DK-arter samt 400 officielle VP-arter, og det skulle nok være absolut realistisk.../FDE

søndag den 1. januar 2012

Årsarter 2012!

 Søndag den 1-1 2012:

Så gik jagten på årsarter 2012 ind og for mit eget vedkommende begyndte den allerede meget tidligt i morges på matriklen (Sandbyvej, Herlev bydel), hvor bl.a. Solsort og Rødhals var de første arter der kom på listen!
LFR og jeg tog også – som vanligt – på tur denne nytårsdag:
Vi lagde ud ved Gundsømagle Sø, hvor "bedste" arter vel nok var Sangsvane, Knarand, Lille og Stor Skallesluger samt Blå Kærhøg!
Videre op til Ullerup Skov hvor vi eftersøgte Spurveugle, dog uden held, men vi (jeg!) hørte Hvidvinget Korsnæb her!
I Hundested Havn opdagede jeg – udover et par Alk – et par meget fine Søkonger fouragerende på klods hold i bassinet ved nordmolen! Det var godt!
Ydermere var her Skærpiber og Snespurv!
Vi sluttede af med, at køre til Sølager for der, at se den stationære Natugle i redekassen og den sad meget fint!
En god dag med mange nye årsarter var slut – og vi kørte herefter hjem.
Vores observationer kan ses af DOFbasen!

Nb: Årsarter kan dyrkes på mange måder, nogle går meget op i diverse lister, herunder årsartslister på Netfugl.dk.
Jeg selv vil gerne se så mange arter som muligt – men fører ingen årsartslister på Netfugl.dk, men indtaster “det hele” på DOFbasen – her bliver obsene nemlig brugt til noget fornuftigt og her kan man i øvrigt også se en komplet artsliste for hvert år!