Herunder
beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og
naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som
alle delvis hører ind under Herlev Kommune.
Med
link til seneste fugleobservationer i DOFbasen.
Frank
Desting
Herlev
– år 2017
Smør-
og Fedtmosen
Beskrivelse:
Smør-
og Fedtmosen er et større fredet område med småsøer, omgivet af
mark- og engarealer (Kildegårdens jorder) syd og øst for mosen,
gennemløbes af Tibberup Å - og er beliggende i Herlev og Gladsaxe
Kommune.
Søerne
i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig),
dels af egtl. anlægsarbejde siden 1960.
De
senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen,
eksempelvis oprensning af de tilgroede områder. Yderligere er der
opsat et fugletårn i Smørmosen. På markerne - omkring Kildegården
(Naturcenter) - drives økologisk landbrug med afgræsning af
kreaturhold.
Fuglelivet:
Området
har et varieret dyre- og planteliv; der er registreret omkring 200
forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler
årligt; bl.a. 2-3 lappedykkerarter, en hel del andefugle og vandhøns
- og, ikke mindst masser af sangfugle. Af mere fåtallige ynglefugle
ses bl.a. Spurvehøg, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Vibe, Skovskade,
Gøg, Natugle, Sanglærke, Stor Flagspætte, Sumpmejse, Halemejse,
Pungmejse, Træløber, Grå og Broget Fluesnapper, Stillits, Dompap
og Kernebider. Herudover har ynglet landets måske næststørste
Sjagger-koloni nær mosen. Denne koloni er dog de aller seneste år
reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par
Sjaggere i mosen.
Forår og efterår ses et betydeligt antal
trækfugle over (eller raster i) mosen; det drejer sig bl.a. om hel
del rovfugle som f.eks Musvåger, Hvepsevåger, Spurvehøge, - men
også mere fåtallige arter ses årligt; Rød Glente, Duehøg,
Fjeldvåge, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Rørhøg, Lærke- og Dværgfalk,
og - med lidt held - ses Vandrefalk. Selv Kongeørn, Lille Skrigeørn
og Havørn er set over mosen få gange. Traner ses også årligt over
mosen, primært om foråret - ifm. megen østenvind - kan pæne
flokke passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange
forskellige arter; på - og over Kildegårdens jorder ses et
betydeligt antal pibere, Gule Vipstjerter, lærker, svaler, drosler,
Stenpikkere og Bynkefugle - samt flere tusinde finker etc. Selve
fugletrækket ses bedst fra det højtliggende Klausdal eller omkring
Kildegården. Hvis trækket svigter er der altid en hel del rastende
småfugle i selve mosen.
Om vinteren er Duehøgen en årlig
gæst med 1-2 ind., udover 3-6 faste Musvåger, af og til Fjeldvåge
og Blå Kærhøg.
Enkelte år ses endvidere overvintrende
Rørdrum.
Visse år ses invasion af Sjagger, Vindrossel og
Silkehale - samt mange småfugle, - bl.a. mange farvestrålende
finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens nordvestlige
hjørne, en overvintringsplads for Skovhornugler, som pr. 2010 er
begyndt, at yngle i området.
Omkring
400 arter af højere planter er truffet i området, heriblandt flere
sjældne arter, f.eks Gul Bartsie (som tidligere var anset for
forsvundet fra landet - og i øvrigt af Dansk Botanisk Forening blev
kåret som "årets fund" på Sjælland
1999!
Observationssteder:
Fugletårn
opført i Smørmosen. Desværre nu (foråret 2009) brændt ned til
grunden.
Nyt fugletårn opført i Smørmosen foråret 2012.
Husk!
Hunden
skal føres i snor. Der er mulighed for at hunden kan slippes løs i
en del af Træbanken.
Se
seneste fugleobservationer fra mosen:
Sømosen
Beskrivelse:
Sømosen
er en lille bynær fredet mose, beliggende i Ballerup og delvis
Herlev Kommune. Mosen var tidligere kraftigt tilgroet, men op gennem
80´erne blev der via Ballerup Kommune foretaget omfattende
naturgenopretning, hvor der blev genskabt store åbne vandflader samt
øer og holme, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve og hunde.
Sømosen afvander gennem Sømose Å til Harrestrup Å, der udmunder i
Kalveboderne. Der forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige
hjørne, ligesom der i mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro
som er en glimrende udkigspost.
Fuglelivet:
Sømosen
er efter genopretningen i 80erne blevet en rigtig lille oase med et
rigt fugleliv. Udover den store Hættemåge-koloni yngler hele 3
lappedykker-arter (Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker og
Gråstrubet Lappedykker, tidligere også Sorthalset Lappedykker) samt
mange andefugle (Knopsvane, mange Grågæs, Gråand, Krikand (?),
Skeand (?), Taffeland og Troldand). Desuden yngler her adskillige
vandhøns (Vandrikse, Grønbenet Rørhøne og Blishøne). Af
vadefugle ses ynglende Vibe og Lille Præstekrave. Fjordterne ses
fouragerende hele sommeren og yngler også. Spurvefuglene er bl.a.
repræsenteret ved ynglende Gøg, Nattergal, mange sangere
(Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger,
Løvsanger og Gransanger), Gærdesmutte, Jernspurv, Grønirisk og
Rørspurv. Det største "trækplaster" for fuglekiggere er
nok ynglende Pungmejse, arten har dog desværre ikke ynglet i mosen
de senere år, men ses af og til om forået.
Forår og efterår
er Sømosen en glimrende rast- og træklokalitet; andefugle såsom
Grågæs og diverse ænder (bl.a. Atlingand, Krikand, Spidsand,
Pibeand, Knarand og Skeand) kan iagttages, af rovfugle ses et pænt
antal Musvåger, færre Hvepsevåger - samt fåtallige trækgæster
som Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Blå Kærhøg, Rørhøg,
Fiskeørn (ofte fouragerende) - og med lidt held Dværg- og
Vandrefalk. Der er endda noteret både Sort Glente og Steppehøg
trækkende over mosen. Spurvehøg og Tårnfalk kan iagttages hele
året. Rørdrum er iagttaget enkelte gange. Ved østenvind kan
endvidere iagttages trækkende Traner. Også mange vadefugle ses
rastende i mosen i træktiden (Strandskade, Vibe, Lille Præstekrave,
Hvidklire, Svaleklire, Tinksmed, Mudderklire, Dobbeltbekkasin og - af
og til Skovsneppe). Desuden ses Svartbag og Sildemåge og endda
Rovterne af og til. Af spurvefugle raster og trækker en hel del
lærker, pibere, Gule Vipstjerter, svaler, drosler og finker i og
over mosen. Skægmejse træffes af og til, Rødstjert, Bynkefugl,
Stenpikker, Grå og Broget Fluesnapper, Rødrygget Tornskade samt
Lille og Stor Gråsisken ligeså og en raritet som Drosselrørsanger
har gæstet mosen et enkelt år.
I vinterhalvåret kan bl.a.
iagttages Fiskehejre, en hel del andefugle; Knopsvane, Grågås,
Trold- og Taffeland, undertiden Krikand, Skeand og Stor Skallesluger
- samt ved kuldefremstød fra nord trækkende Sangsvaner, Sæd- og
Canadagæs, vandhøns (i frostperioder bl.a. Vandrikse fouragerende
frit synlig på kloshold ved Sømose Å samt undertiden
Enkeltbekkasin samme sted), Spurvehøg, Musvåge og Tårnfalk, af og
til Fjeldvåge og Blå Kærhøg, undertiden Isfugl, Stor Flagspætte,
Skovskade, Musvit og Blåmejse, undertiden Skægmejse, Sortmejse,
Halemejse, Træløber, af og til Korttået Træløber, Fuglekonge,
Gærdesmutte og Rødhals, visse år invasion af Sjagger, Vindrossel
og Silkehale - samt mange farvestrålende finker (Kernebider,
Grønirisk, Stillits, Grønsisken, Stor Gråsisken, Dompap, Bogfinke
og Kvækerfinke).
Observationssteder:
Der
forefindes et fugletårn i mosens sydøstlige hjørne, ligesom der i
mosens nordøstlige hjørne ligger en bådebro som er en glimrende
udkigspost.
Husk!
Hunden
skal føres i snor.
Se
seneste fugleobservationer fra mosen:
Kagsmosen
Områdebeskrivelse:
Kagsmosen
er en lille fredet mose, beliggende i Københavns Amt (delvis Rødovre
og Herlev Kommune) bestående af tørvegrave, rørsump, kanaler,
åbent vand og parkarealer - i øvrigt helt omgivet af by.
Der
er alt i alt registreret omkring 200 forskellige fuglearter og
omkring 435 forskellige højere plantearter i mosen.
Fuglelivet:
Af
ynglefugle ses bl.a. Lille Lappedykker og undertiden Gråstrubet
Lappedykker, en hel del andefugle, - f.eks Knopsvane og Grågås,
visse år Troldand, Musvåge, Rørhøg, vandhøns og mange
forskellige spurvefugle; Gøg, Stor Flagspætte, Skovskade, Sumpmejse
(?), Halemejse, Sjagger, Nattergal, Rødstjert (2010), - af egentlige
sangere Rørsanger, Kærsanger, Munk, Havesanger, Gærdesanger,
Løvsanger og Gransanger. Gærdesmutte, Jernspurv, Stær og Rørspurv
yngler også fast i mosen. Tidligere år har den relativt sjældne
Pungmejse ynglet i mosen. På Vestvolden op til mosen eller i selve
mosen yngler ofte Spurvehøg.
Korttået Træløber er
konstateret ynglende fra år 2012.
Forår og efterår er
Kagsmosen en udmærket lokalitet for rastende og trækkende fugle;
andefugle såsom Grågås, Krikand, Skeand, Trold- og Taffeland, af
rovfugle en del Musvåger og færre Hvepsevåger, Spurvehøg, af og
til Rød Glente, Duehøg, Fjeldvåge, Havørn, Fiskeørn, Blå
Kærhøg, Rørhøg og Dværgfalk, også Traner passerer årligt
mosen, af vadefugle ses bl.a. Vibe, Mudderklire, Dobbeltbekkasin,
Skovsneppe, af spurvefugle bl.a. Sanglærke, svaler, pibere og
drosler - samt undertiden Skægmejse, Stenpikker og Bynkefugl, Grå
og Broget Fluesnapper, diverse sangere, Fuglekonge og en hel del
finker.
I vinterhalvåret er der ofte en hel del andefugle;
bl.a. Knopsvane, Krikand, Troldand - samt undertiden Stor Skallesluger,
Fiskehejre, vandhøns, af rovfugle ses Spurvehøg og Musvåge, visse
år Duehøg, herudover en hel del spurvefugle, eksempelvis Stor
Flagspætte, Skovskade, Halemejse, Træløber, Gærdesmutte og
Rødhals, undertiden Isfugl og Vandstær - samt en hel del drosler -
og visse år pæne flokke af Silkehale. De senere år har også kunne
træffes Korttået Træløber i mosen. Desuden træffes diverse
finker såsom Bogfinke, af og til Kvækerfinke, Dompap, Grønirisk,
Grønsisken, Stor Gråsisken, Kernebider og Stillits.
Ligeledes
kan man om vinteren med fordel besøge den til fods nærliggende
lokalitet Harrestrup Å, Islev, hvor især stykket mellem Brunevang
og motorvejen kan opvise både Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert!
Husk!
Hunden
skal føres i snor.
Se
seneste fugleobservationer fra mosen:
https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&omraade=lokalitet&hiddenlok=101240&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato